8570 1 Hvid

Energipark Tuekær

Energipark Tuekær er et integreret hybridprojekt bestående af 15 vindmøller og en solcellepark. Kombinationen af vindmøller og solceller sikrer, at der kan produceres strøm i størstedelen af døgnets timer og årets dage.

Nyt om projektet

Nrgi Rådgivere Kigger På LCA Og EPD

Endelig politisk godkendelse af projektets plangrundlag

Den 27. oktober 2025 behandlede og godkendte Aalborg Kommunes byråd det endelige plangrundlag for projektet.

27.10.2025

Danmarkskort med et punkt ved Tuekær området

Om Energipark Tuekær

  • Energipark Tuekær består af 15 vindmøller og ca. 77 hektar solceller. Kombinationen af sol- og vindenergi sikrer en robusthed i forsyningen, da de to teknologier supplerer hinanden rigtig godt. Det blæser jo ofte, når solen ikke skinner – og omvendt.
  • Projektet er udviklet i samarbejde med ni lokale lodsejere. Energiparken bliver placeret i et fladt, åbent og tyndtbefolket område.
  • Vindmøllerne får en totalhøjde på 150 meter til vingespids, en rotordiameter på ca. 136 meter og en navhøjde på ca. 82 meter. Møllerne placeres med ca. 420 meters mellemrum i en lige øst-vestgående linje.
  • Det planlagte solcelleanlæg består af solcellemoduler med en forventet installeret effekt på op til 68 MW – afhængigt af valg af solcelleteknologi.
  • Den forventede energiproduktion fra parken er på ca. 207 GWh. Det vil kunne dække ca. 67.000 husstandes årlige elforbrug.
  • Der er en forventet levetid på 25-30 år.

Lokal forankring

Der er et stort ønske om at styrke lokal forankring.

Energiparken forventes at bidrage med omkring 29.000.000 kr. til Aalborg Kommunes Grønne Pulje.

Derudover bliver der etableret en lokal pulje i tillæg til den lovbestemte Grønne Pulje. Puljen vil hvert år udlodde midler til lokale foreninger i området og har til formål at støtte projekter og aktiviteter i lokalområdet af almennyttig karakter.

Midlerne vil fortrinsvis kunne ansøges af foreninger og klubber i en afstand af 5 km fra vindmøllerne. Der er en forventet årlig udlodning på 300.000 kr. – det beløber sig til 9.000.000 kr. over energiparkens forventede levetid på 30 år.

Find mere information om projektet

Lokalplan

Lokalplan

Få en introduktion til lokalplanens formål og intentioner.

Åbn lokalplan (PDF)

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg

Læs kommuneplantillægget for Energipark Tuekær.

Åbn kommuneplantillæg (PDF)

Visualiseringsrapport

Visualiseringsrapport

Se de aktuelle forhold og visualiseringer af energiparken.

Åbn visualiseringsrapport (PDF)

Nrgi Renewables Projekter Mand Arbejder På En Vindmølle

Vi investerer i fremtidens energi

NRGi investerer via selskabet NRGi Renewables i at udvikle og drive vedvarende energiprojekter i Danmark med det formål at accelerere den grønne omstilling. Men hos NRGi Renewables kan vi ikke gøre det alene.

I udviklingen af NRGi Renewables’ projekter stræber vi efter, at der skabes grundlag for lokal forankring og lokal værdiskabelse, og vi ønsker at udvikle vores projekter i samarbejde med de omkringliggende lokalsamfund.

Derfor er ansvarlighed, fællesskab og bæredygtige investeringer centrale værdier i vores projektudvikling.

Har du spørgsmål til projektet?

Har du spørgsmål til Energipark Tuekær, er du altid velkommen til at kontakte os.

Brian Gade

Senior projektudvikler

Kan kontaktes vedrørende spørgsmål om projektudvikling og lokale naboforhold

M:+45 5192 1973 E:brga@nrgi.dk

Jens Orheim Andersen

EPC Senior Project Manager

Kan kontaktes vedrørende spørgsmål om det fysiske byggeri af energiparken

M:+45 2512 8913 E:jeoa@nrgi.dk